Hørbækkerhusets husorden

Vis »

Beboerne må under deres udfoldelser i afdelingen respektere de rammer, som hensynet til de øvrige beboeres trivsel og til afdelingens forsvarlige drift kræver. Beboerne er ligeledes ansvarlige for gæsters optræden.

Affald

Almindeligt husholdningsaffald skal fyldes i forsvarligt lukkede plasticposer, der ikke må indeholde skarpe genstande, flasker, glas eller andet der kan gå itu ved benyttelsen af nedstyrtningsskakten. Flasker, glas og lignende skal anbringes i de opstillede affaldscontainere.

Andet affald end husholdningsaffald skal anbringes i de opstillede affaldscontainere. Storskrald anbringes i den store container på p-pladsen, dette gælder ikke mad affald. Se eventuelt sorteringsvejledningen på containeren. Der findes en pap container ved kældernedgangen til Hørhus Kollegiet.

Fælleslokaler

Fælleslokalerne kan benyttes af ejendommens beboere. Benyttelsen sker på brugernes ansvar, og rummet skal rengøres efter brug. I øvrigt henvises til de særlige reglementer som er ophængt i vaskerummet og som er her i mappen.

Beboerne i kollektivlejlighederne er fælles om rengøring af deres fællesarealer.

Fyrværkeri

Afbrænding af fyrværkeri må ikke ske fra altaner eller ejendommens øvrige arealer, herunder haven.

Haven

Ejendommens have skal holdes fri for storskrald, biler, motorcykler, knallerter, anhængere ect. Cykler og barnevogne må kun anbringes i de dertil indrettede stativer.

Husdyr

Det er ikke tilladt at holde husdyr. Det er dog tilladt at holde kat indendørs i de 2 og 3- værelseslejligheder, men ikke i kollektiverne. Beskadigelse eller forringelse af lejligheden pga. husdyrhold bekostes af lejeren.

Klager

Klager over overtrædelse af husordenen kan inden 8 dage afgives skriftligt til afdelingsbestyrelsens mailbestyrelsenhb@gmail.com, med angivelse af tid, sted og omstændigheder. Afdelingsbestyrelsen kan høre sagens parter. Den anklagede skal skriftligt modtage brev indeholdende klagepunkter, og skal have mulighed for at gøre indsigelse, hvis man ikke finder klagen berettiget. Dette skal finde sted senest 8 dage efter klagen er modtager. Uanset udfaldet af klagen skal den anklagede have skriftlig besked. Dette også senest 8 dage efter afdelingsbestyrelsens afgørelse. Såfremt klagen findes berettiget tildeler afdelingsbestyrelsen den eller de overtrædende en skriftlig advarsel. Såfremt en lejer atter overtræder husordenen opsiges vedkommende normalt. Advarsler forældes efter 1 år.

Alle afgørelser om opsigelse af lejemål behandles af afdelingsbestyrelsen. Er et medlem af afdelingsbestyrelsen impliceret i sagen, kan denne ikke deltage i behandlingen af sagen og udelukkes fra de møder hvor klagen behandles.

Finder parterne ikke afdelingsbestyrelsens afgørelse korrekt, er der mulighed for at anke afgørelsen til DUABs selskabsstyrelse.

Skader

Skader forvoldt af beboere eller deres gæster på bygningen og/eller dets inventar hæfter de pågældende lejere for. Der hæftes kollektivt for skader på fællesrum, hvor ingen skadevolder kan udpeges. I tvivlstilfælde afgør afdelingsbestyrelsen skadens omfang og pris.

Støj

Radio, TV, IPods etc. må ikke bruges på en måde, så det generer de øvrige beboere. En støjklage fra en anden beboer skal respekteres første gang. Der skal være ro mellem kl. 22 og kl. 8.00
Boremaskine, slagværktøj og lignende må på hverdage benyttes i tidsrummet 8-18.00. Tidsrummet lørdage, søndage og helligdage er 10.00-18.00.
Erhvervsmæssigt eller permanent støjende hobbybetonet arbejde/interesser må ikke finde sted på kollegiet.

Toilet

Der må ikke kastes ting i toiletkummen, der kan medføre tilstopning af faldstammer mv.

Trappeopgange

Trappeopgange skal friholdes for alle former for opbevaring og placering af skrald af enhver art, herunder aviser og lignende til afhentning eller genbrug. Al henkastning af affald på trapperne er forbudt.

Udendørs områder

Gård, beplantninger og græsplæner må ikke benyttes til henkastning af affald eller luftning af husdyr.

Faciliteter

Vis »

De indendørs fælles faciliteter findes i kælderen. Vi deler mange faciliteter med de andre kollegier – disse kan findes under menupunktet “Fælles”.

Vaskeri

Indeholder 2 industri vaskemaskiner og 1 industri tørretumbler. Benyttelsen af maskinerne finansieres over huslejen og må kun benyttes af beboere i Hørbrækkerhuset. Du må vaske mellem kl. 7 og 23 alle ugens dage. Der er udarbejdet et reservationssystem, som du er forpligtet til at overholde. Se “regler for brug af vaskerummet” på denne side. Husk at holde rent og pænt i vaskeriet og hent dit tøj når det er færdigt. Du skal selv medbringe dit eget vaskepulver og evt. skyllemiddel. Af hensyn til miljøet og husets økonomi bør man endvidere følge de ophængte anvisninger vedr. mængden af vaskepulver pr. vask. Det vil sige et mål vaskepulver pr. vask.

I vaskeriet findes også tørrestativer, som alle frit kan benytte til tørring af tøj, man bedes dog huske at hente sit tøj så snart det er tørt, så andre også kan bruge stativerne.

Desuden findes stole, magasiner, vedtægter og referater fra bestyrelsesmøder, som ventetiden kan fordrives med. Endvidere køber bestyrelsen hvert forår nogle udendørsspil som er til fri afbenyttelse for beboerne i haven, disse findes på hylder bagerst i vaskeriet.

Tavler i vaskeriet

Der er opsat tavler, hvor du kan læse nyt fra bestyrelsen, inspektøren og de øvrige beboere, samt henvisning til de forskellige kontaktpersoner mht. bestyrelsen og fællesfaciliteter. Disse bliver dog erstattet mere og mere af denne hjemmeside.

Festlokalet

Se regler under menupunktet “Fælles”

Beboerlokalet

Se regler under menupunktet “Fælles”

Depotrum

Hvert lejemål har et mindre depotskab, vær opmærksom på at du selv skal anskaffe en hængelås til skabet hvis du ønsker det. Desuden må hvert lejemål have 3 flyttekasser eller lign., hvor der skal stå lejlighedsnummer på. Sørg for at læse “regler for brug af depotrummet” på denne side.

Cykelkælder/beskyttelsesrum

Foruden cykelparkering er her også plads til at reparere cyklen. Af pladshensyn er det vigtigt, at du benytter de ophængte kroge til at hænge cyklen i. Det er ligeledes muligt at opbevare fx barnevogne, cykeltrailere og lign. i rummet. Opbevaring af møbler, kasser og andet er strengt forbudt!

Regler for brug af vaskerummet

Vis »

  1. Det er forbudt at benytte vaskemaskinerne uden at have læst disse regler. Overtrædelse af disse regler er at opfatte som overtrædelse af husorden og kan straffes som så.
  2. Der må vaskes fra kl. 7 til 23 (tumbleren må dog benyttes til kl. 24).
  3. Reservation sker på det ophængte skema i vaskekælderen ved angivelse af lejlighedsnummer. Nyt skema ophænges hver 14. dag. Beboerne i kollektivlejlighederne skal foruden lejligheds nr. også angive værelses nr.
  4. Det er forbudt at benytte vaskemaskinerne uden at være skrevet på reservationskalenderen. Derfor skal man også skrive sig på reservationskalenderen, selvom man vasker med det samme.
  5. Hver lejlighed har max. 4 timers vasketid om ugen, mens hver beboer i kollektiverne (6 pers.) har max. 3 timer om ugen. Bruger man al sin vasketid, skal mindst en af timerne ligge om formiddagen mandag til fredag mellem kl. 7 og 12!
  6. Hvis man har reserveret en tid, gælder reservationen for begge vaskemaskiner inden for denne periode, samt for tørretumbleren 1 time efter reservationens start til 1 time efter reservationsslut. Dvs. ved en reservation fra kl. 17 til kl. 19 kan vaskemaskinerne benyttes fra kl. 17 til kl. 19 og tørretumbleren fra kl. 18 til kl. 20.
  7. NB! Vaskemaskiner og tørretumbler skal være klar til den næste bruger, når ens reservationstid er udløbet. Hvis dette ikke er tilfældet, er brugeren, der har reserveret den næste tid, berettiget til at afbryde maskinen og tage tøjet ud. For at undgå at overskride reservationstiden, kan forvasken fravælges eller der kan springes i programmet via piletasten. Herved reduceres vasketiden til under 1 time. Husk at hente dit tøj, når det er færdigt., og er uheldet ude, skal vand og vaskepulver altid tørres op.
  8. Såfremt man har reserveret tid og ikke har benyttet reservationen inden for 10 minutter efter reservationens start, kan andre benytte tiden – dog skal disse være færdige med at vaske/tørretumble inden den næste reservation træder i kraft. Hvis man har reserveret to tider i træk, har man naturligvis ret til at benytte den anden (rettidigt), selvom man ”kom for sent” til den første.
  9. Fnug-filtret i tørretumbleren skal renses efter brug, og evt. spild af vand og vaskepulver skal tørres op!
  10. Bh’er med bøjle SKAL vaskes i vaskepose.
  11. Benyt max 1 mål vaskepulver pr. vask i vaskemaskinerne.
  12. Det er ikke tilladt at farve tøj i vaskemaskinerne.
  13. Det er forbudt at smide andres tøj i tørretumbleren.
  14. Børn må ikke opholde sig i vaskekælderen alene.
  15. Det er strengt forbudt at ryge i vaskekælderen.

Regler for brug af depotrummet

Vis »

Hørbrækkerhuset råder over yderst begrænsede opmagasineringsmuligheder. Alle bedes derfor vise hensyn, og huske på at også andre har brug for at få opbevaret noget – og derfor følge disse enkle retningslinier. Overtrædelse af disse regler er at betragte som overtrædelse af husordenen og kan straffes herefter.

Hvert lejemål må max opbevare 3 flyttekasser/kufferter efter følgende forskrifter:

  1. Alt hvad der opbevares i depotrummet skal være i intakte flyttekasser og eller kufferter af anstændig størrelse.
  2. Flyttekasserne må kun placeres indenfor de markerede områder, i reolen og ovenpå skabene.
  3. Alle flyttekasser skal være markeret tydeligt med navn og lejlighedsnummer.
  4. Mærkningen skal kunne ses uden at det er nødvendigt at flytte på flyttekasserne.
  5. Tomme flyttekasser må gerne i begrænset mængde opbevares i depotrummet, men skal klappes sammen, bundtes (med fx gaffatape) og mærkes som de øvrige flyttekasser.
  6. Dispensation til anbringelse af andet end flyttekasser/kufferter, fx møbler, havemøbler eller andre genstande i depotrummet kan i særlige tilfælde gives af bestyrelsen. Grundlaget for dispensationsvurderingen vil blive taget ud fra møblets/genstandens størrelse og mulighed for forsvarlig og praktisk stabling samt den aktuelle ledige kapacitet i depotrummet. Dispensationer kan til enhver tid ophæves af bestyrelsen med en måneds varsel. Dispensationer vil ligeledes hvert forår i forbindelse med oprydningen af depotrummet tages op til revision.

Dispensationen skal søges skriftligt hos bestyrelsen inden genstanden anbringes i rummet. Bestyrelsens mail er: bestyrelsenhb@hb-huset.dk

Brydes ovenstående regler, vil ejeren af genstanden få en advarsel samt frist af bestyrelsen til at fjerne denne, hvis den givne frist ikke overholdes forbeholder bestyrelsen sig ret til at smide genstanden ud. Såfremt genstanden ikke er mærket som foreskrevet smides genstanden direkte ud, uden nogen form for varsel.

Hvert forår arrangerer afdelingsbestyrelsen en oprydningsdag. I forbindelse med denne oprydningsdag skal alle flyttekasser mærkes med en ny deponeringsdato.

Andre regler og info

Vis »

Boligsikring

Husk at du kan søge om boligsikring. Skema kan bl.a. rekvireres hos borgerservice tlf. 33 66 33 66. Du skal regne med at der går ca. 3 måneder fra du har søgt til du modtager boligsikring, som dog udbetales med tilbagevirkende kraft hvis der er søgt inden 3 mdr. efter indflytning. Vær opmærksom på, at samtlige beboere i en lejlighed skal være på fælles lejekontrakt, for at man kan søge om boligsikring. Husk desuden ved fraflytning at afmelde boligsikringen, da nye lejere ikke kan søge før de gamle har afmeldt.

DR-licens

Husk at melde dig til betaling af DR-licens.

Studiekontrol

Der foretages en studiekontrol 1 gang om året (oftest i det tidlige forår), der sikrer at du til stadighed opfylder de kriterier, hvorunder boligen i sin tid blev lejet. Ændres dine forhold væsentligt er det vigtigt at du hurtigst meddeler dette til CIU (Centralindstillingsudvalget)

Orlov

Man kan generelt ikke blive boende når man har orlov fra studiet. Der kan søges om dispensation hos Ungesboligservice ved fx graviditet eller sygdom.

Fremleje

Det er muligt at fremleje sin bolig ved studierelateret fravær, såsom ved studier i udlandet eller ved orlov fra studierne dog maksimalt 1 år. Men henvend dig ALTID til Ungesboligservice for nærmere oplysninger.

Kollektivlejlighederne

Beboerne i kollektivlejlighederne har som hovedregel ikke indflydelse på, hvem der flytter ind. Dog kan der altid klages til Ungesboligservice, afdelingsbestyrelsen hjælper altid gerne.

Intern flytning

Det er muligt at flytte internt i huset. Henvendelse skal ske til Ungesboligservice, søg yderligere oplysninger på Ungesboligservices hjemmeside eller spørg afdelingsbestyrelsen.

Vedligeholdelse af bolig

Hørbrækkerhuset fungerer under vedligeholdelsesregulativ model B. Det betyder, at boligen løbende skal vedligeholdes for de midler der henstår på vedligeholdelseskontoen. Denne konto finansieres gennem huslejen. Ved indflytning og 1 gang årligt modtages et dokument med oplysninger om saldoen. Dvs. at maling, hvidtning, lakering af gulve finansieres af vedligeholdelseskontoen, ikke indkøb af fx nyt komfur eller køleskab. Skønner du, at der er brug for vedligeholdelse, så kontakt inspektøren.Denne ordning betyder, at der ved fraflytning ikke automatisk males/lakeres. Det sker kun hvis der er behov herfor. Evt. beløb på vedligeholdelseskontoen overgår til den nye lejer. Misligholdelses lejemålet, eller forsømmer du at vedligeholde din bolig, skal du selv betale for istandsættelsen.Læs derfor venligst vedligeholdelsesregulativet grundigt igennem!

Ulykkestilfælde

Hørbrækkerhuset har et kollektivt abonnement hos sikkerhedspartner, der dækker brud på vandinstallationer, forstoppelser i afløbsrør, skader ved stærk storm/blæst, nedfaldne og sammenstyrtede genstande, sikring af lejligheder ved indbrud eller hærværk og afdækning af knuste ruder. Husk at der kun er tale om nødsituationer! Opdateret telefon- og abonnementsnummer findes i vaskekælderen. Husk at opgive navn på huset, dit eget navn og lejlighedsnummer ved opkald.

Vedligeholdelsesreglement

Vis »

Varmeanlæg

For at opnå en jævn varmefordeling bør alle boligens radiatorer benyttes. Vedrørende brug af radiator termostater henvises til Danfoss hjemmeside, www. Danfoss.dk

Ventilation

Boligerne er forsynet med emhætte i køkken og udsugningsventil i bad, begge tilsluttet fælles udsugningsanlæg.

For at tilføre boligen den tilsvarende friskluftsmængde er der monteret friskluftsventiler i vinduesrammerne. I modsat fald vil luftfugtigheden i lejligheden stige, hvilket er til skade for bygning og inventar, men ikke mindst for beboerne selv, idet høj fugtighed fremmer væksten af skimmelsvampe og husstøvmider. Hvis ruderne dugger indvendigt, er det tegn på for ringe udluftning.

Emhætter
Filter i emhætter udtages og renses jævnligt. Rensning af filter sker ved anvendelse af varmt sæbevand de kan evt. også puttes i opvaskemaskinen.

Kontrolventiler
Kontrolventilerne i badeværelset renses jævnligt. Hele ventilen skrues af ventilationsrøret, hvorefter ventilen og den tilgængelige del af røret rengøres med en hårdt opvredet klud.

Vand og afløb

Vandhaner
På alle vandhaner er der på udløbstuden påskruet en strålesamler med et filter, der opfanger urenheder fra vandledningerne. Strålesamlerne, som skrues af med fingrene, skal med mellemrum renses, specielt i den første tid efter indflytning. Evt. tilkalkning fjernes ved at lægge strålesamleren i en kop eddike.

Badeværelset
Under den øverste rist i badeværelset findes en ekstra rist til opsamling af hår ect., den skal renses TIT. Er der ellers problemer så snak med inspektøren.

Fastgørelse for ophæng

Fastgørelse til betonvægge
I betonvægge skal der bores med slagbor for plugs. Slagboremaskine kan lånes hos inspektøren.

Fastgørelse til gipsvægge
Følgende ophængsbeslag kan anvendes:

x-Kroge, der også benævnes som S-kroge eller skilderisøm, er velegnede til ophæng af lette genstande-som billeder, småspejle ol. X-kroge fås med 1,2 eller 3 stifter. Hver stift kan max bære 5 kg i vinkelret strækretning.

Danogips-pløkken, der kan klare flere ophængningsopgaver, kan være ca. 40 kg pr. pløk. Pløkken er beregnet til brug i et lag 13 mm gipsplade, den monteres i et 6,5 mm hul. Der benyttes en galvaniseret træskure nr. 10. Den anvendte skrue skal være ½ længere end selve pløkken.

Expandet-Rosett får blå eller rød. Den blå type er beregnet til et lag 13 mm gipsplader. I rosetten bruges 3/16 W. G Maskinskrue, der leveres med pløkken. Rosetten monteres i et 10 mm hul.

I tvivlstilfælde spørg altid inspektøren.

Rengøring og vedligeholdelse

Indvendig vedligeholdelse påhviler lejeren -se lejekontrakten- og må gerne udføres af lejeren selv, men opmærksomheden henledes på, at der ved fraflytning sker en istandsættelse på fraflytterens regning. Reglerne herom medfølger kontrakten.

Undgå fugtskader
Det er utroligt, hvor store mængder fugtighed der kan tilføres en lejlighed. En familie på 4 personer udvikler dagligt 15 liter vand i form af vanddamp fra sved, ånde, madlavning og vask.  Hvis alt denne vanddamp ikke ledes bort, vil der opstå fugtskader. Man er ofte selv medvirkende til, at der er fugt i boligen, fordi der ikke luftes ordentligt ud. Gør det derfor til en regel at følge nedenstående anvisninger.

Luk vinduet i værelserne op. I nattens løb dannes en mængde vanddamp i værelset og en stor del samler sig i sengetøjet, som derfor dagligt må udluftes og tørre grundigt. Det er desuden en god regel at vende madrassen hyppigt.

Der skal udluftes flere gange om dagen, men lad ikke vinduet stå åbent for længe, max 5-10 minutter. Udluftning er tilstrækkelig til, at luften fornyes, uden at vægge og gulve bliver afkølet og det koster kun nogle få ører at varme den nye friskluft op.

Luk vinduet i køkkenet op. Hold døre til den øvrige del af lejligheden lukket, meden der koges, laves mad eller vaskes op, så emmen ikke kommer ind i værelserne. Hvis der lægges låg på gryderne, udvikles der ikke så megen em. Luft ud efter madlavningen, og aftrækket fra køkkenet må aldrig stoppes.

Luk vinduet op efter tøjtørring. Undgå så vidt muligt at vaske storvask og tørre tøjet i lejligheden. Ved vask og tøjtørring, enten det sker ved håndkraft eller i maskine, udvikles nemlig megen vanddamp. Men hvis de er nødt til at vaske og tørre tøj i lejligheden, sørg da for at varme kraftigt op, medens det foregår og lufte godt ud bagefter.

Vinduer og døre

Anvend udelukkende svage rengørings- og opvaskemidler. Ligesom i husholdningen skal disse fortyndes med vand.

Grove og aggressive skuremidler må ikke anvendes, fordi disse kan angribe overfladens matte glans. Skulle der ved et uheld eller på anden vis ske en kraftig tilsmudsning af karme og rammer, bør en fagmand kontaktes. Tætningsprofiler må ikke komme i berøring med koncentrerede rengøringsmidler og olieholdige substanser. I forbindelse med anvendelse af vinduespoleringsmidler må tætningsprofilerne ikke fugtes.

Hængsler
Smøres et par gange om året med almindelig cykelolie. Vinduerne er forsynet med en friktionsbremse, der giver mulighed for at fastholde vinduet i den ønskede stilling. Bremsens stramhed kan justeres med en skruetrækker ved skruen i glideren i vinduets (dørens) overkarm.

Lofter og vægge

Afvaskes med rent vand. Mild sæbeopløsning kan anvendes. Lofter og vægge aftørres med eddikevand.

Vægge i baderum
Fliser aftørres eller vaskes med vand tilsat universalrengøringsmiddel. Kalkaflejringer i badeværelset er et velkendt problem, som er svært at løse, da ikke alle materialer i badeværelset, fugerne fx tåler syreholdige midler, som er det eneste der kan opløse kalken.

Den mest effektive og uskadelige løsning er, er at tørre op, når badeværelset har været i brug. En fin skuresvamp kan anvendes til at fjerne kalkpletter. Er det undtagelsesvis nødvendigt at bruge eddikevand, skylles grundigt med vand før og efter rensningen.

Gulvet i badeværelset
Vaskes med brun sæbe eller sæbespåner. Hvis gulvene mættes med sæbe, vil den daglige rengøring være væsentlig nemmer. Der må ikke bruges sulfo eller sæbepulver, da disse vil fjerne det beskyttede sæbelag.

Gulve
Rengøres i det daglige ved støvsugning. Gulvvask med sæbespåner må ske efter behov. Brug aldrig sulfo.  Tal med inspektøren når gulvet trænger til at blive lakeret. Sker der skader på gulvet, er det muligt at pletreparere ved kun at lakere en planke.

Køkkeninventar

Låger og skuffeforstykker
Renholdelse skal ske med ren klud eller vaskeskind og lunkent vand. Brug ikke skurepulver eller andre slibemidler. En gang imellem vedligeholdelses overflade med hvid vaselinolie (Syrefri)

Skabssider, hylder, skuffer
Normalt aftørres med klud eller vaskeskind med lunkent vand. Større rengøring foretages med en blød børste og et almindeligt rengøringsmiddel med efterfølgende aftørring. Der må ikke anvendes acetone.

Bordpladen rengøres med vand tilsat universalrengøringsmiddel, der må ikke anvendes skurepulver eller andre ridsende rengøringsmidler.

Komfur, ovne, kogeplader, emhætter
Vedrørende drift og vedligeholdelse for de ovennævnte hårde hvidevarer henvises til fabrikantens anvisninger, som er vedhængt de enkelte genstande. Kogeplader renses for brændte madrester med skuresvamp. Ovnen kan renses med brun sæbe: smøres ind i sæbe, varmes op til sæben kan lugtes, afkøles og vaskes af.

Ledelse og administration

Vis »

Ungdomsboligens drift og økonomi

Hørbrækkerhuset er en særlig form for almennyttigt boligbyggeri og kaldes et ungdomsbyggeri.

Det betyder i grove træk at:

  • Stat og kommune er med til at finansiere byggeriet
  • Der stilles særlige krav til hvem der må bo her
  • Vi er en selvstændig økonomisk enhed
  • Huslejen er omkostningsbestemt
  • Vi har en afdelingsbestyrelse

Ungdomsboliger opføres med henblik på at give unge og studerende boliger til en rimelig husleje. Derfor de særlige tilskud. Det betyder samtidig, at man skal opfylde nogle særlige kriterier for at kunne bo her. Man skal være uddannelsessøgende eller ung med særlige behov.

At huset fungerer som en selvstændig økonomisk enhed betyder, at husets økonomi ikke er afhængig af andre afdelinger. De økonomiske forpligtigelser drejer sig udelukkende om drift og vedligeholdelse af det enkelte byggeri. Huslejen er derfor beregnet således at indtægterne svarer til udgifterne.

Hvert år udarbejder administrationen et budgetudkast for det kommende år. Afdelingsbestyrelsen gennemgår dette og kommer med evt. ændringsforslag. Når året er gået, skal beboerne godkende årsregnskabet på det ordinære beboermøde. Dette regnskab ligger til grund for næste års budget.

  1. Den største post på budgettet er prioritets ydelser dvs. renter og afdrag på lån hos realkreditinstituttet.
  2. Renhold dækker udgifter til renholdelse og lønninger.
  3. Henlæggelser dækker opsparing til vedligeholdelse af huset ude som inde.
  4. Vi betaler Ungesboligservice for at administrere vores hus. Dvs. de sørger for, at vi betaler vores udgifter samt varetager ind og udflytning mv. desuden er her indregnet dispositionsfond.
  5. Offentlige udgifter og afgifter dækker vandafgift, renovation og forsikringer.
  6. Varme og el dækker såvel forbruget i lejlighederne som på fællesarealerne.

Nogle af udgifterne kan vi selv være med til at styre. Det handler om at være bevidst om sit forbrug. Umiddelbart kan det nemt snyde, når alle udgifter omkring boligen betales samlet over huslejen. Dog skal man huske, at kan vi ikke overholde budgetterne, er det kun et sted at hente pengene fra, nemlig vores lommer.

Vi skal altså være bevidste om vores forbrug af vand, varme og el. vi skal vedligeholde boligerne bedst muligt, og vi skal være nytænkere mht. energibesparende foranstaltninger. Derfor enedes beboerne i 1991 om at installere vandbesparende armaturer på brusere og haner i køkkenet. Andre sparemuligheder kan også komme på tale, fx er der i 2008 installeret vandbesparende toiletter i alle lejlighederne.

Foruden de rent økonomiske gevinster, bør vi heller ikke glemme de rent miljømæssige aspekter ved sådanne tiltag.

Afdelingsbestyrelsen

D. 3. maj 1990 afholdte vi det første beboermøde. Her blev husets første afdelingsbestyrelse valgt og siden er mange fulgt efter.

Afdelingsbestyrelsen består typisk af 1 formand, 1 kasserer og 3 eller 5 andre medlemmer. Det vigtige er at bestyrelsen altid består af et ulige antal personer. På http://hbhuset.wordpress.com/bestyrelsen/ kan du se hvilke beboere, der sidder i bestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen repræsenterer beboernes interesser over for boligselskabet og omverdenen i øvrigt. Har du derfor problemer af en eller anden art i forbindelse med at bo her, er det afdelingsbestyrelsens opgave at hjælpe dig.

Afdelingsbestyrelsen skal sikre at beboerdemokratiet efterleves. Fx skal regnskab og budget godkendes af beboerne på det årlige ordinære beboermøde.

Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med husets pasning og vedligeholdelse.

Afdelingsbestyrelsen hjælper beboerne med igangsætning af fælles aktiviteter. Det kan fx være til finansiering eller planlægning.

Der afholdes jævnligt møde i afdelingsbestyrelsen. Referat af møderne vil være slået op på tavlen i vaskeriet senest 14 dage efter det sidst afholdte møde.

En gang om året indkalder afdelingsbestyrelsen til et ordinært beboermøde. Faste punkter på dette møde er.

  1. Afdelingsbestyrelsens beretning
  2. Regnskab og kommende års budget

Ændringer mht. til husorden, udgifter til varme, el og vand samt kollektive anlægsarbejder skal drøftes på det ordinære beboermøde. Det kan indkaldes til et beboermøde når det skønnes nødvendigt. Har du lyst til at blive medlem af afdelingsbestyrelsen kontakt da, et siddende bestyrelsesmedlem.

Boligselskabet DUAB

Hørbrækkerhuset er bygget af De Uddannelsessøgendes Almennyttige Boligselskab (DUAB), der fik officiel status d. 1. april 1987. Selskabets øverste myndighed er Københavns Borgerrepræsentation.  DUAB er et specielt boligselskab ved at være de unges eget. De ideer der ligger bag DUABs byggerier er derfor hentet fra de unges egne visioner om, hvordan de kan tænke sig at bo. Fx er gode faciliteter og hyggelige mødesteder væsentlige elementer i byggerierne.

Bag DUAB står Det Sociale Kollegiebyggeselskab (DSK), der består af de studerendes organisationer. DSK fungerer i dag som inspirator og laver opsøgende arbejde for DUAB. Det drejer sig både om at finde egnede byggegrunde, og om til stadighed at have fingeren på pulsen med hensyn til de unges ønsker og krav til boliger.

I modsætning til de fleste andre boligselskaber har DUAB endvidere særkende ved, at beboerne har flertal i selskabsbestyrelsen.

Hvert år afholdes fællesmøde afdelingerne imellem. Alle boligtagere i DUAB, også beboere udenfor afdelingsbestyrelsen, kan deltage. På mødet udpeges 4 repræsentanter til selskabsstyrelsen. Da der er flere end 4 afdelinger under DUAB, vil alle boligafdelinger naturligvis ikke kunne repræsenteres. Derfor er det vigtigt at understrege, at man som beboerrepræsentant ikke kun repræsenterer sin egen afdeling, men beboerne under selskabet generelt.

Foruden de 4 beboerrepræsentanter består selskabsstyrelsen af 2 medlemmer udpeget af DSK og 1 medlem udpeget af Københavns Borgerrepræsentation.

DUAB bygger også traditionelt alment byggeri og integrerede byggerier. Endvidere er DUAB også engageret i renovering og ombygning af eksisterende byggerier.

DUAB har indgået aftale med CIU om at varetage indstillingen til Hørbrækkerhuset og med Ungesboligservice om at varetage administrationen.

Interesseorganisationer

Foruden de lovformelige tilknytninger er Hørbrækkerhuset også medlem af Boligselskabernes landsforening (BL) og Lejernes Landsorganisation (LLO)

BL er en interesseorganisation for samtlige almennyttige boligselskaber og almennyttige andelsboligforeninger i Danmark. BL’s formål er at arbejde for boligselskabernes og beboernes interesser samt at øve indflydelse på boligsagens udvikling, såvel økonomisk og teknisk som socialt. I dag er 96 % af alle almennyttige boligforeninger medlem af BL.

LLO’s formål er bl.a. at arbejde for flere ungdomsboliger, med en husleje som unge kan betale og at arbejde for udviklingen af beboerdemokrati.

Amagers lokalhistorie og natur

Vis »

Amager har formentlig fået sit navn gennem en savnskrivning af Am-navnet på sundet mellem Sjælland og Amager og Haki, der på olddansk betyder hage.

Lokalhistorie

I dag bor Amagers ca. 160.000 indbyggere på en ø, der er omkring 15 km2 større end før inddæmningen af Vestamager, som fandt sted under 2. Verdenskrig. Med inddæmningen er øen på den måde vokset til de 90 km2 den er i dag.

Amagers nordlige del Christianshavn, Sundbyvester, hvor Hørbrækkerhuset ligger, tilhører Københavns kommune. Den sydligste del af Amager er Kastrup kommune, mens den midterste del er Tårnby kommune.

Selv om en del af øen hører til København, er den imidlertid altid blevet stedmoderligt behandlet af storbyen. Den har været betragtet som hovedstadens forrådskammer, der helt op til 1. Verdenskrig leverede hele Københavns grøntsagsforsyning. Det skyldes ikke mindst, at Christian d. 2. i 1521 indbød 200 hollandske bønder til at slå sig ned på Amager for at få øen bedre opdyrket og skaffe hoffet og København flere grøntsager. Den såkaldte amagerdragt og en lang række gadenavne er levn fra den hollandske tid på Amager.

Ser man bort fra Christian IV’s anlæggelse af Christianshavn fik Amager lov til at være en grøn ø helt op til slutningen af 1800-tallet. Først da udviklede der sig en bymæssig bebyggelse af de to gamle landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester. Byudviklingen blev endvidere hjulpet godt på vej, da Københavns lufthavn blev indviet i Kastrup i 1925.

Siden da er det gået hurtigt. Hørbrækkerhuset ligger midt i det område, som Københavns kommune i 1960’erne besluttede, skulle være en ny byenhed. Urbanplanen var bl.a. led i denne udvikling.

Med husets beliggenhed på hjørnet af Brydes Allé og Hørhusvej kan man dog stadig få et indtryk af Amager som det var engang. Således har Hørhusvej navn efter et gammelt hus, kaldet Hørbrækkerhuset, hvor man brød- eller brækkede hør som et led i hørrens forarbejdning. Herfra stammer navnet på vores hus. Brydes Allé kan ligeledes henføres til hørdyrkningen. Gaden har navn efter et lille hus, Brydeshuset, hvor man også brød hør.

Omegnen

Hørbrækkerhuset ligger, så der stadig er gode muligheder for at få et indtryk af Amagers dejlige natur. Fem minutters gang fra Hørbrækkerhuset ligger Amager Fælled. Her græssede amagerbøndernes kreaturer og heste, før området i 1600-tallet blev beslaglagt til skydeplads for hæren.

I dag består fælleden af et ca. 330 ha. stort område, som for en stor del ligger hen som uberørt natur. Et net af gamle kreaturstier og nye veje gør arealet tilgængeligt for offentligheden.

Lige overfor Bella Centret ligger indgangen til Vestamager, også kaldet Kalvebod Fælled. Dette kæmpeområde er med sine 2500 ha. ca. halvanden gang så stort som Dyrehaven. Området blev inddæmmet under 2. Verdenskrig og ligger i dag 0-4 meter under havoverfladen. I mange år var området militært skydeterræn og derfor lukket for offentligheden. I de senere år er militæret gået i gang med at rydde området for granater, således at stadig større og større dele bliver åbnet. Endvidere har man afmærket gå og cykelture på 6, 11, og 20 km længde, bl.a. en cykelrute til Dragør. Området byder på en usædvanlig dejlig natur med et fugleliv, der er helt specielt for Danmark og Nordeuropa.

Amagers eneste skov Kongelunden, der ligger ca. 20 minutters cykeltur fra Hørbrækkerhuset ud af Kongelundsvej. Skoven der blev anlagt i 1818, er 1,7 km2 og ligger lige ud til vandet.

Ønsker du bademuligheder ligger Hørbrækkerhuset kun 10 minutters cykeltur fra Amagerstrandpark og i forlængelse heraf Femøren. Metroen fra Amagerbro station kører desuden direkte derud.

I Dragør kan du opleve stemningen fra en gammel dansk søfartsby. En cykeltur derud tager 30 minutter til en time afhængig af ruten. I slutningen af forrige århundrede var Dragør Danmarks tredje største søfartsby. Som havneby er Dragør gået i stå, men bykernens gamle huse fra 1800-tallet, snævre gader og små haver fremtræder som en af de mest charmerende bebyggelser i Danmark. Vær forberedt på mange turister om sommeren.

Hørbrækkerhuset ligger centralt, både hvis du vil til byen og hvis du ønsker mere landlige omgivelser. Blot et kvarters cykeltur ud ad Englandsvej eller Kongelundsvej vil føre dig ud i naturen med marker på begge sider. Her kan du opleve Amagers dejlige natur brede sig ud med sine store flader og høje himmel.