Internet og netværk

100/100 mbit forbindelse

Netværksregler

Vis »

Netværksudvalget har opsat nogle regler for, hvorledes internettet bør bruges. Disse kan læses her:

  • Anvendelse af netværket og dets fælles faciliteter skal ske på en måde, der er til mindst mulig gene for kollegiets øvrige beboere. Dette gælder f.eks. brugen af P2P-programmer. Disse må ikke bruges, med mindre det er til lovlige formål, og der ikke seedes efterfølgende.
  • Man må ikke videregive adgang til nettet på permanent eller midlertidig basis til andre.
  • Det er ikke tilladt beboere at benytte systemet kommercielt.
  • Det er ikke tilladt at hacke, at spamme eller at bryde privatlivets fred på anden vis.
  • Netudvalget har til enhver tid lov til at overvåge netværkstrafikken, såfremt dette tjener til fordel for netværkets optimale drift.
  • Netudvalget kan ved overtrædelse af retningslinierne skride ind med sanktioner, der i sidste ende kan medføre udelukkelse.
  • Disse regler kan, hvis bestyrelserne finder det passende, opfattes som en udviddelse af husordenen, og overtrædelser behandles og straffes som så.
  • Brugeren er selv ansvarlig for skader på hardware eller tab af data, der måtte ske som følge af brug af netværket.
  • Kollegiet har intet ansvar for brugerens evt. lovovertrædelser.

Netudvalget

Vis »

Netudvalget styrer servere, netværk og hjemmeside for de tre kollegier. Netværket er selvstyrende, og indsatsen beror på Netudvalgets frivillige medlemmer.

Netudvalget kan kontaktes ved at bruge formular til højre, og vi modtager meget gerne en hjælpende hånd, nye medlemmer/interesserede eller foreslag til hjemmesiden og netværket.

Netudvalget kan ikke hjælpe med den enkelte computer, trådløse router osv., men står alene for administration af netværket og de fælles services, vi stiller til rådighed. Har du computerproblemer, opfordrer vi dig til at spørge dine medbeboere eller rette spørgsmål til det fælles forum.

Medlemmer af netudvalg

Navn Funktion
Michael Hemmingsen – 102 Formand
Matias Bjørling – 744 Konsulent (Systemadministrator)
Simon Bille Hjort Federspiel – 248 Menigt medlem
Christian Rasmussen – 255 Menigt medlem
Andreas Larsen – 551 Menigt medlem (lidt hjemmesideansvarlig…)

Din sikkerhed

Vis »

Kollegiernes netværk bliver periodisk belastet af computere, der udsender virus og spam. Det er derfor vigtigt, at alle beboere, der bruger Windows (XP, Vista, 7), har et antivirusprogram installeret. Også af hensyn til dit privatliv (email, dokumenter) og din sikkerhed (netbank osv.), vil Netudvalget på det stærkeste anbefale at beskytte sig mod virus.

Jeg har allerede et antivirusprogram kørende

Sådan skal det lyde! Check at programmets baggrundsscanner er slået til, dvs. at programmet scanner al aktivitet (når du går på nettet osv.). Vær sikker på, at programmet automatisk opdaterer sig selv, så nyeste vira bliver standset. Scan manuelt harddisken en gang i mellem for en sikkerheds skyld.

Fulgte der et antivirusprogram med din computer (f.eks. Norton eller McAfee), er det garanteret udløbet, hvis du ikke har fornyet abonnementet. Afinstallér i så fald programmet og installér et nyt, gratis ét.

Jeg har ikke noget antivirusprogram eller det er udløbet

Download og installér ét af nedenstående fem gratis, effektive programmer.

Avira AntiVir: Simpelt, hurtigt og mindst hukommelseskrævende. Én daglig popup-reklame. Licens skal fornys højst en gang om året. Følg guide til optimeret opsætning her: Avira AntiVir 10 guide.pdf.

Microsoft Security Essentials: Exceptionelt brugervenligt. (Erstatter Windows Defender.)

AVG Anti-Virus: Brugervenligt, omfattende.

Alwil Avast!: Mest omfattende gratis pakke. Kræver emailregistrering, og licens skal fornys en gang om året.

Panda Cloud Antivirus: Lovende og brugervenligt. Kræver emailregistrering.

Husk firewall og opdateringer

Vigtigt: Hav altid Windows’ indbyggede Windows Firewall og Automatiske opdateringer slået til!

Windows Firewall beskytter mod indbrud udefra. Ønsker du at beskytte din computer yderligere mod “udbrud” (leaks), kan bl.a. Online Armor eller ZoneAlarm anbefales. Begge findes i gratisudgaver. Test evt. din firewall her.

Hvad kan jeg ellers gøre?

Spyware (der registrerer din adfærd) og andre såkaldt “ondsindede” programmer kan, ligesom virus, inficere din computer via surfing, P2P, sociale netværk eller download af skumle toolbars, spil osv. Gode antivirusprogrammer, ovenstående, scanner også efter spyware. Skrappere antispywareprogrammer kan om nødvendigt hentes her. Bl.a. Malwarebytes eller Ad-Aware kan anbefales. Immunet Protect eller ThreatFire kan supplere dit antivirusprogram, hvis du bevæger dig meget rundt på internettets tynde (=farlige) grene.

Husk altid at bruge adgangskode til Windows. Klik på Brugerkonti i Kontrolpanel og klik på din konto (dit brugernavn) og opret adgangskode. Vælg en lidt usædvanlig adgangskode, og husk den. (Slet ved samme lejlighed evt. andre konti, du ikke bruger.)

Hjælp! Min computer har allerede fået virus

Red først dine dokumenter, fotos, musik osv. Kopiér data til CD/DVD eller en ekstern harddisk, eller hvad du plejer at bruge som backup. Scan, scan, scan efter tur med så mange antivirusprogrammer som muligt og nødvendigt, til din computer er ren. (Prøv evt. online scannere som HouseCall, BitDefender, ESET, F-Secure, McAfee og Panda.) Scan til slut med a-squared og Hitman Pro og se, om din computer er ren. Check suspekte, individuelle filer her.

Afinstallér programmerne igen og fortsæt med Avira AntiVir og Immunet Protect eller ThreatFire og Malwarebytes (opdatér og scan med sidstnævnte efter behov). Er din computer hårdt ramt, er den sikreste og besværligste løsning naturligvis at geninstallere Windows. Husk at scanne din backup, som kan indeholde virus.

Jeg bruger MacOS eller Linux

Så har du færre sikkerhedsproblemer! Både Mac- og Linux-brugere bør naturligvis også bruge den indbyggede firewall. Om nødvendigt findes der antivirusprogrammer til MacOS (som bl.a. kan rammes af keyloggers). Hvis du opdaterer din Linux-desktop løbende, er Linux ekstremt sikkert.

Hvad med spam?

Alle moderne emailklienter og webmails har indbygget spamfilter. Bruger du stadig Outlook Express, kan du skifte til Thunderbird eller Windows Live Mail.

Brug en frisk webbrowser

Windows-brugere anbefales at bruge nyeste Firefox, Internet Explorer eller Opera. Mac-brugere anbefales at bruge nyeste Safari, Firefox eller Camino. Linux-brugere anbefales at bruge nyeste Firefox. Chrome kan bruges af alle, men kommunikerer skjult med Google.

Gælder alle: Hold altid Java, der bl.a. bruges af netbanker, og Flash Player opdateret.

God fornøjelse.

Hjemmesiden

Vis »

Kollegiernes fælles hjemmeside redigeres af bestyrelses- og udvalgsmedlemmer. Det er disse som står for den daglige drift af indholdet. Kontakt bestyrelsen på dit kollegie, hvis du har forslag til indhold.

Hvis der ønskes nye punkter i menuen (dvs. strukturen), eller hvis der skal flyttes information rundt, kontakt da også Netudvalget, og vi vil foretage de ønskede ændringer hurtigst muligt.