Udlejning af lokaler
Udlejningen er kun for beboere på Hørbrækkerhuset, Scandisboligerne og Hørhuskollegiet.
Læs reglerne og tjek kalenderen før du reserverer et lokale, som du kan gøre ved at bruge formularen til højre.
Regler Hørbrækker beboerlokale
Beboerlokalet kan benyttes til:
- Læsegrupper eller lignende
- Overnattende gæster
Du kan leje lokalet i en dag og til max en uge. Ønsker du at forlænge lejeperioden, skal du søge dispensation hos bestyrelsen.
Generelle regler for leje af beboerlokalet:
- Kun beboere fra Scandis, Hørhus og Hørbrækkerhuset kan leje lokalet. Alle beboere lejer lokalet på lige vilkår.
- Ophold på kollegiets fællesarealer er kun tilladt i forbindelse med toiletbesøg.
- Efter kl. 23.00 på hverdage SKAL der være ro, da den heraf følgende støj er til stor gene for kollegiets øvrige beboere.
- Der er rygeforbud i beboerlokalet (Dette gælder ligeledes for gangen, toilettet og i vaskekælderen).
- Overtrædelse medfører automatisk en bøde på 500,-
- Det er ikke tilladt have dyr i beboerlokalet.
- Ønsker man at benytte sengene, skal man benytte sine egne lagner.
Reservation
Foregår vha. formular til højre eller ved personligt eller telefonisk møde med en nøgleperson.
Betaling
Det koster kr. 50 pr. døgn at leje beboerlokalet. Hertil kommer et depositum på kr. 500. Du skal betale til nøglepersonen senest en uge efter reservationen. Reservationen slettes, hvis du ikke har betalt.
Procedure for udlejning:
- Nøglen udleveres på udlejningsdagen og returneres dagen efter efter aftale med nøgleperson. Hvis nøglen ikke afleveres rettidig pålægges en bøde på 50 kr. pr. døgn.
- Beskadigelse af inventar: Meddeles til nøglepersonen og det ødelagte modregnes i depositum.
- Ved mangelfuld rengøring sendes en regning.
Rengøring
Lokalet skal være helt rent efter brug. Du kan se mere på den tjekliste, du får udleveret ved leje af lokalet.
Bemærk
I tilfælde af særlig grov eller gentaget overtrædelse af reglerne, kan bestyrelsen fratage enkelte personer retten til lån af beboerlokalet eller tage særlige forholdsregler (fx. forhøjet depositum).
Bestyrelsen har ret til at benytte mellemgangen selvom lokalet er udlejet, vi opfordrer derfor lejere til at holde døren indtil lokalet låst.
Husk at efterlade beboerlokalet låst, med vinduerne lukket og med møblementet placeret som ved ankomsten.
Regler Hørbrækker festlokale
Generelle regler for leje af festlokalet:
- Kun for beboere fra Scandis, Hørhus og Hørbrækkerhuset kan leje lokalet. Alle beboere lejer lokalet på lige vilkår.
- Festlokalet er kun beregnet til private, lukkede fester, dvs. fester med gæster indbudt af lejeren/værten. Der må max være 50 personer i lokalet. Lejer er ansvarlig for at dette overholdes.
- Ophold på kollegiets øvrige fællesarealer er kun tilladt i forbindelse med toiletbesøg.
- Indgang til lokalet sker gennem haven, og døre og vinduer skal holdes lukket.
- Gæsterne bedes desuden ikke opholde sig på de grønne områder uden for beboerlokalet efter kl. 23.00, da den heraf følgende støj er til stor gene for kollegiets øvrige beboere.
- Det er ikke tilladt at leje lokalet til fest i perioden søndag til torsdag.
Reservation
Foregår vha. formular til højre eller ved personligt eller telefonisk møde med en nøgleperson.
Betaling
Det koster 150 kr. at leje festlokalet, og depositummet er på 1000 kr. Betalingen sker i forbindelse med reservationen (se under reservation). Ønsker man at leje lokalet en ekstra dag, skal dette ligeledes reserveres og koster yderligere kr. 50.
Procedure for udlejning:
Lokalet udlejes på følgende måde; Nøglen udleveres tidligst dagen inden udlejningsdagen og returneres senest næste morgen (eller efter aftale med nøgleperson). Hvis nøglen ikke afleveres rettidig pålægges en bøde på 50 kr. pr. døgn.
Til studiegrupper, læsegrupper og lign.
Særlige vilkår:
- Lejer skal underskrive en blanket fra nøglepersonen, som dokumenterer leje af lokalet.
- Der må ikke spilles høj musik af hensyn til øvrige beboere.
- Lokalet skal forlades (rengjort) senest kl. 23.00
- Lejer er erstatningsansvarlig for eventuelle mangler/skader og mangelfuld rengøring efter brug.
Til fest m.v.
Særlige vilkår:
- Der må kun spilles musik for lukkede døre og vinduer. Desuden skal døren mellem kældergangen og “entréen” holdes lukket for at undgå at genere naboer, som bor i stueetagen (der er ikke lydisoleret i gangen!).
- Lydniveauet/plomberingen af anlægget må under ingen omstændigheder overskrides/brydes. Klager over særlig groft misbrug kan medføre erstatningskrav – også udover depositum.
Faciliteter i festlokalet
Borde, stole, bar, barstole, dartskive, bordfodbold, to køleskabe og en plomberet forstærker, hvor du kan tilslutte din egen mp3′er eller computer.
Har man brug for et fadølsanlæg kan dette lejes hos den ansvarlige i Hørhus. Se hjemmesiden for nærmere information.
Behandling af lokalet
Sørg altid for at passe godt på lokalet, for gør du ikke det, vil dem der har lagt tid og kræfter bag istandsættelsen af lokalet blive skuffede, og du kommer selv til at afholde enhver udgift der er ved udbedring af skader. Det er strengt forbudt at sætte tape eller andet på vægge og loft da det ødelægger malingen. Ligeledes er det forbudt at sætte tegnestifter i loft og bar.
Beskadigelse
Meddel det til nøglepersonen, hvis noget ødelægges. Nøglepersonen fastlægger (oftest sammen med andre nøglepersoner eller bestyrelsesmedlemmer) en pris på det ødelagte, som fratrækkes dit depositum. Depositum tilbageholdes altid indtil prisen er fastsat uanset størrelsen, og det skal understreges, at du godt kan blive afkrævet beløb, som er større end depositum.
Rengøring
Lokalet skal være rent, før du afleverer nøglen tilbage. Du kan se mere på den tjekliste, du får udleveret ved leje af lokalet. Overholder du ikke dette, kan du få bøder og/eller forbud mod at leje lokalet en anden gang eller krav om forhøjet depositum ved fremtidig leje.
Regler Scandis festlokale
Tekst
Kalender
Tryk på reserveringerne for at se de præcise tidspunkter.
![]()

